pallepirat [@] pallepirat.dk
Kontakt: Artifex Booking Tlf. 40417949

Oplev Palle Pirat på Vestsjællands Teater

Oplev Palle Pirat på Vestsjællands Teater

Dato28. September 2019

Start15:00

Slut15:50

KoncertstedVestsjællands Teater Herrestræde 9 4200 Slagelse

Så kan man opleve Benni Rabalder og Lisbet Syngesild på Vestsjællands Teater i Slagelse i den forrygende forestilling “Skæg og Skumsprøjt”.

 

Et morsomt og musikalsk børneshow for hele familien.

Den tidligere cirkusdirektør Benni Rabalder er nu blevet pirat for at finde guldskatte og leve det frie piratliv på de syv have. Benni elsker larm og høj musik og har opfundet en musikmaskine. Og piratpigen Lisbet Syngesild med verdens smukkeste sangstemme kan synge til.

 

Palle Pirat er et af Danmarks mest populære familieshows og når Palle Pirat optræder, er der noget at hente med hjem for både far, mor, bedstemor og børnebørn.

Lisbet Syngesild (Lisbet Frisenette) er i den vokale front, mens Benni Rabalder (Nils Harbo) står for den musikalske backing på diverse instrumenter.

I det nye show ”Skæg og Skumsprøjt” har Benni Rabalder fået piratstress. Der er nemlig meget at se til som piratkaptajn, når man ikke har prøvet det før.
Ikke mindst skal der holdes styr på besætningen, alle guldskattene og den medbragte proviant.
Skal der betales told af fundne skatte? Og hvad med hvidvaskning af besætningens tøj? Og må en pirat bruge GPS til at finde en skat?
Benni grubler, lader skægget gro og må på Mindfullnesskursus for pirater.

Men heldigvis virker sang og musik også beroligende.

Tag på nye eventyr med de to pirater og få en god oplevelse for både børn og forældre.

I forestillingen kan man bl.a. høre ”Klar! Pirat! Start!”, der er et af de kendteste numre fra Palle Pirat, samt en masse andre seje nye sange.

 

Share:
Klar! Pirat! Start!
, | 29. November 1996